4. Familieindkomst

Familien som institution kan betragtes som den primære forbrugerenhed. Familiens indkomst er derfor velegnet til analyse af borgernes forbrugsmuligheder. For at sammenligne indkomst i familier af forskellig størrelse og sammensætning anvendes den ækvivalerede disponible indkomst.

 

Familiens indkomst opgøres på baggrund af alle familiemedlemmers indkomst, idet hver familie skal have mindst en fuldt skattepligtig person fyldt 15 år ved årets udgang, som bor i Grønland både primo og ultimo året.

 

Ved udgangen af 2020 var der 30.947 registrerede familier i Grønland. Heraf opfyldte 28.081 familier ovennævnte kriterier. Disse familiers indkomst-forhold danner grundlaget for opgørelserne af familieindkomst i 2020.

 

Oversigt 4.1 Gennemsnitlig familieindkomst. 2020

 

Indkomst
i alt

Skattepligtig indkomst

Disponibel
indkomst

Ækvivaleret disponibel indkomst

 

1.000 kr.

Hele landet .............  

401

384

261

185

Kommune Kujalleq ........  

319

300

215

155

Kommuneqarfik Sermersooq .

470

458

298

211

Qeqqata Kommunia .......

388

367

258

183

Kommune Qeqertalik ......

318

299

216

152

Avannaata Kommunia .....

361

339

239

164

 

Bosted

Byer  ..................  

416

399

269

190

Bygder .................

291

271

203

141

 

Familietype

Par ...................  

661

639

421

230

Enlige ..................

256

241

172

159

 

Antal børn i familien

Ingen børn ..............  

337

324

220

187

1 barn .................

499

476

324

187

2 børn .................

607

583

386

182

3 eller flere børn ..........

605

561

402

153

 

Kilde: https://bank.stat.gl/INDFI101

 

Den familieorienterede indkomststatistik tegner i store træk det samme billede af den geografiske indkomstfordeling som den personorienterede. Familiens indkomst er således væsentligt højere i Kommuneqarfik Sermersooq end i landets øvrige kommuner, ligesom familieindkomsten i byerne generelt også er højere end i bygderne, jf. oversigt 4.1.

 

Den demografiske indkomstfordeling viser – ikke undrende – at familiens indkomst i alt stiger, jo flere familiemedlemmer, den består af. Par har således – gennemsnitligt betragtet – en større indkomst end enlige. På samme måde øges den samlede indkomst – fx i form af børnetilskud – når familien har et eller to børn.

 

Familier med tre eller flere børn har tilsyneladende en lavere skattepligtig indkomst end familier med to børn. Til gengæld har familier med tre eller flere børn højere disponibel indkomst. Det tyder på, at familier med tre eller flere børn generelt modtager et større omfang af skattefri overførselsindkomst fx børnetilskud.

 

Det er imidlertid ikke retvisende at sammenligne hverken indkomst i alt eller disponibel indkomst for en familie på fx seks personer med en enlig uden børn. En familie med mange familiemedlemmer skal nødvendigvis have en højere absolut indkomst end familien med få familiemedlemmer for at opnå samme forbrugsmuligheder.

 

Omvendt er der også visse stordriftsfordele, som betyder, at den store familie ikke behøver den helt samme gennemsnitsindkomst pr. familiemedlem som den enlige for at opnå samme forbrugsmulighed. Familien på seks personer behøver eksempelvis ikke seks køleskabe eller seks indboforsikringer.

 

For at gøre indkomsten sammenlignelig på tværs af familietyper, korrigeres indkomsterne med en ækvivalensvægt, hvorved vi fx kan beregne den ækvivalerede disponible indkomst, jf. oversigt 4.2. Læs om beregning af ækvivaleret disponibel indkomst i afsnit 7.8 i kapitel 7.

 

Oversigt 4.2 Gennemsnitlig ækvivaleret indkomst. 2020

 

Disponibel
indkomst

Ækvivalens-
vægt

Ækvivaleret
disponibel
indkomst

 

1.000 kr.

 

1.000 kr.

Enlig uden børn ...............

166

1,0

165

Enlig med 1 barn ..............

193

1,4

138

Enlig med 2 børn ..............

207

1,7

120

Enlig med 3 eller flere børn .......

220

2,2

101

 

 

 

 

Par uden børn ................

391

1,5

258

Par med 1 barn ................

438

1,9

230

Par med 2 børn ................

456

2,2

206

Par med 3 eller flere børn ........

448

2,7

167

 

Kilde: https://bank.stat.gl/INDFI101

 

Ved beregning af den ækvivalerede disponible indkomst omfordeles indkomsten indenfor den enkelte familie. Alle familiemedlemmer – herunder også eventuelle børn – får tildelt samme ækvivalerede indkomst, uanset hvor meget det enkelte medlem af familien tjener. Med ækvivaleringen af indkomsten antages det således, at forbrugsmulighederne er helt lige fordelt mellem familiens medlemmer.

 

Som det fremgår af oversigt 4.2, har par fortsat størst ækvivaleret disponibel indkomst. Indkomstforskellen mellem par og enlige er imidlertid reduceret. Samtidig medfører et stigende antal børn, at familiens ækvivalerede disponible indkomst reduceres. Mens den disponible indkomst således stiger i takt med, at en familie har flere medlemmer, der kan bidrage til familiens økonomi, falder familiens ækvivalerede disponible indkomst i takt med at familien vokser. Det skyldes, at der i større familier er relativt flere børn over 14 år, som tildeles en højere ækvivalensvægt, og dermed reducerer familiens ækvivalerede indkomst mere end børn til og med 14 år.

 

Det betyder, at familiens forbrugsmuligheder alt andet lige falder i takt med at antallet af børn i familien stiger.